Viden om læsning

Af Heidi Lund |

Bliver børn bedre læsere af at høre lydbøger?

Bliver børn bedre læsere af at høre lydbøger?

Får vores børn egentlig det samme ud af en lydbog som den gode gamle papirbog, når det gælder læsning og læring? Det dykker vi ned i her, og du får også svaret på, hvordan dit barn lærer allermest af at lytte til lydbøger.

Lydbøger træner børns læseforståelse

Helt kort kan det siges, at ja, børns læseforståelse bliver bedre af at lytte til lydbøger, og nej, det er ikke helt det samme som at læse en trykt bog.

Når vi lytter til lydbøger, træner vi læseforståelsen, fordi vi skal koncentrere os, fortolke og forstå det, der bliver læst højt. Det siger Anna Karlskov Skyggebjerg fra Aarhus Universitet i denne artikel om børn og unges læsning.

At lytte kræver noget af os. Vi skal genkende ord, forstå sammenhænge, fortolke handlingen i bogen og meget mere. Derfor er der stadig masser, vi kan lære af lydbøger. Vi kan også lade os rive med og blive opslugt og underholdt af fantastiske historier – præcis på samme måde som når vi sidder med en bog i hånden og glemmer tid og sted. Og det er ret fantastisk. 

Når det kommer til at træne læsningen af “gammeldags” trykte bøger, er der dog ikke helt det samme at hente i en lydbog. Vi øver os nemlig ikke i at genkende og afkode ordene på skrift, fordi vi så at sige får dem “serveret” direkte i ørerne. En del af arbejdet er allerede gjort for os, og de læsetekniske færdigheder styrker vi derfor ikke.

Sådan lærer børn endnu mere af lydbøgerne

Hvis du vil styrke dit barns læseevner, findes der en både hyggelig og lærerig måde at gøre det på ved hjælp af lydbøger. Du kan nemlig få det bedste fra begge verdener – lydbogen og den trykte bog – ved at kombinere dem og bruge dem på samme tid.

Ifølge Anna Karlskov Skyggebjerg er det gavnligt at lytte til en lydbog og følge med i papirbogen undervejs. Variationen mellem at læse selv og lytte har en positiv effekt, og som bonus kan dit barn også se på bogens illustrationer imens, hvis der er tale om en børnebog med masser af flotte billeder.

Se et udvalg af TUKs lydbøger her >

Section divider

Interesserer du dig for børns læsning?

Vi udgiver jævnligt artikler med viden om børns læsning og læring. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du bliver opdateret med den nyeste viden samt boganbefalinger og tilbud.

Andre historier fra TUK

Så du TUK i TV 2 Nyhederne?

Bag om TUK

Af Heidi Lund |

Så du TUK i TV 2 Nyhederne?

I december 2023 var TV 2 Nyhederne forbi TUK for at lave et indslag om, hvordan vi vil motivere børn til at læse mere i fysiske bøger. Her kan du læse mere om, hvordan dagen forløb, og hvad der kom...

Bliver børn bedre læsere af at høre lydbøger?

Viden om læsning

Af Heidi Lund |

Bliver børn bedre læsere af at høre lydbøger?

Får vores børn egentlig det samme ud af en lydbog som den gode gamle papirbog, når det gælder læsning og læring? Det dykker vi ned i her, og du får også svaret på, hvordan dit barn lærer allermest ...

Hvordan TUK blev løsningen på en udfordring, mange familier kender

Bag om TUK

Af Heidi Lund |

Hvordan TUK blev løsningen på en udfordring, mange familier kender

Når motivationen til at læse ikke er så stor, skal der nogle gange kreative løsninger til. Det blev begyndelsen på TUK.